ForsideEnglishKonsultationKalenderUndervisningTarot netskolenTarot numerologiBøgerHvem er viKontakt
Crowley Tarot ABC
Tarot ABC
Kære brevkasse
Nye brevkassesvar
  Tarotbrevkasse 1
  Tarot brevkasse 2
  Tarot brevkasse 3
  Tarot brevkasse 4
  Tarot brevkasse 5
123-Tarot! cd-rom
 

TAROTBREVKASSE 4

Kære Tarotmester

Jeg er født d. 27-11-1952 kl. 20.30 i Rønne på Bornholm.
Jeg ønsker skilsmisse nu.
Hvornår bliver ejendommen solgt?
Hvornår flytter jeg?
Hvordan bliver min fremtid?
Hvordan bliver min økonomi?

Skytten

Kære Skytte

Ja, du kaster jo ikke om dig med oplysninger og detaljer. Jeg kan forestille mig, at det er en svær tid for dig. Lad mig starte med at se på din fødselsdatos numerologi.
27
11
1952
i alt: 1990
1+9+9+0 = 19, 1+9 = 10, 1+0= 1

Trumf nr. 19 er Solen, som handler om at finde helhed, for eksempel sammen med en partner i ægteskabet, på arbejdet eller i dig selv. I din sjæl er du en ener, trumf 1 er  Magikeren, der kan trylle og skabe verden om efter dit hoved. Uklarheden for dig består i at forholde dig til de skiftende omstændigheder i livet, symboliseret ved trumf 10, Lykkehjulet, der forbindes med planeten Jupiter, som handler om at vokse uden at miste forbindelsen til nuet.

Jeg får lyst til at se, om tallene i din konstellation 19-10-1 har været aktiveret for nyligt. På din fødselsdag i 2006 gik du ind i et 10-år. Lykkehjuls år er kendetegnede ved, at afslutte en cyclus og påbegynde en ny. At skifte bopæl, arbejde, og mening. Jeg gætter på, at det var i kalenderåret 2007, du endeligt besluttede dig til at ville skilles.

Når du har fødselsdag i år, går du ind i et år præget af trumf 12, Den hængte Mand. Her vender du hele din verden på hovedet. Fordi alt bliver uvant, kan tingene tage længere tid end du har lyst til, og så er det godt at huske på, at Den hængte Mands mantra er ”Ikke min, men Din vilje ske!” En måde at få nyt perspektiv på livet er at undlade at styre, fordi styring har en tendens til at skabe gentagelser.

Lad mig se på dine meget konkrete spørgsmål.

1. Hvornår bliver ejendommen solgt?
Hvornår kan jeg ikke fortælle dig, der må du spørge en dygtig astrolog, men jeg kan fortælle dig, hvilke kræfter, der er på spil, og hvad du skal være opmærksom på.

1a. Hvorledes er situationen omkring salg? Bæger es
Dette er den store kærligheds kort. Kan det tænkes, at du slet ikke har lyst til at flytte, fordi dit hjem rummer så mange minder om de gode sider af kærligheden, du har oplevet på dette sted?

1b. Det gode råd, hvis du ønsker at flytte: Magikeren
Magikeren er dit sjælekort, din essens. Han karakteriseres ved 1-tallet. Han ved, at hvis der skal ske noget, skal han gøre det selv. Hvis ejendommen skal sælges, er det altså dig, der skal sørge for det! Måske ønsker din mand slet ikke skilsmisse?

1c. Udfald: 8 sværd
Vi ser en handlingslammet person. Du står med bind for øjnene blandt skarpe sværd (= tanker) i en sump. Det ligner ikke, at du får dig taget sammen til at få salget gennemført. Og så kan det jo tage lang tid...Hvis du har besluttet at lade dig skille, skal du ikke lade salget af ejendommen indvirke på din beslutning, og heller ikke på din flytning.

Oplæggets numerologi: 1(es) + 1 + 8 = 10
Igen får vi Lykkehjulet. Det vil være let for dig at acceptere en udsættelse ved at skyde skylden på tiderne, samfundsudviklingen, aktiemarkedet og så videre – men en magiker tager sin beslutning og virkeliggør den. Ren magi er at materialisere din vilje ved at gå direkte fra ild til jord, som repræsenterer ide og handling, uden at lade dig opholde af vand eller luft, som repræsenterer følelse og tanke.

2. Hvornår flytter jeg?
Ud fra dette kan du se, at du flytter, når du beslutter dig til det, OG gennemfører din beslutning uden at tage hensyn til din eks-, økonomien eller noget som helst andet end dit eget magiske selv.

3. Hvordan bliver min fremtid?
3a. Hvad kommer du fra? 4 sværd på hovedet
Stress på grund af for mange spekulationer og for få resultater.

3b. Hvor står du nu? 6 bægre på hovedet
Du er blevet realist. Du har gennemskuet dine naive forventninger og fortidige håb og er ved at blive voksen, og det er altid hårdt. Vi kalder det vokseværk, når børn har ondt i kroppen, og det fortsætter efter vi er blevet voksne, når sjælen har for lidt plads og strækker sig ud.

3c. Hvad sker der så? 6 mønter
Ved den proces, du har gennemgået og stadig gennemgår, lærer du at helbrede dig selv. Det kan på et senere tidspunkt medføre, at du udvikler evner til at hjælpe andre, der gennemgår en lignende uvikling.

Oplæggets numerologi: -4 -6 +6 = -4, Kejseren på hovedet
Denne proces handler om at gøre oprør mod en tyran og befri dig og gøre dig selv rask ved at gennemleve den tumult, der følger med, når vi siger fra. Du har oplevet sand kærlighed, og derfor kan det være svært at give slip. Måske er dine bindinger i dag  til stedet, men omkostningerne er for høje, og du må i gang med at passe på dig selv. Forvent ikke klarhed, før du har revet dig løs.

4. Hvordan bliver min økonomi?
At spørge til økonomien er ofte et forsøg på fortsat at lade intellektet styre vores liv, uanset hvordan følelserne har det.

4a. Essensen af din økonomi i fremtiden: Bægerdronning på hovedet
Du vil altid give mere væk end du har. Du er en kærlig mor, og verden er fuld af værdigt trængende.

4b. Hvordan vil din økonomi se ud for banken og andre i den ydre verden? 5 stave ph.
Du anstrenger dig bravt for at skære ned på unødige impulskøb og udgifter, som du kun har kortvarig glæde. Det får du ros for.

4c. Hvordan har du det selv med din økonomi? 2 stave på hovedet
Du har ikke øvet dig i at være økonomisk cool. Du føler hele tiden, du lever på kanten af en konkurs.

Processen: -5 -3 -2 = -10, Lykkehjulet på hovedet
Bagsiden af Lykkehjulet er, at du ikke kan ramme og dermed rumme nuet. Du er hele tiden en smule foran eller kommer halsende bagefter. Du føler dig ude af trit. Måske er det derfor, at du er bange for at tage springet. Men et økonomisk fællesskab kan ikke erstatte et ægte fællesskab, uanset hvor skræmmende det er at skulle stå på egne ben.
Der er kun en måde at lære det på – og husk at der ikke er noget, din magikersjæl ikke kan magte og trylle om til noget bedre!

Held og lykke med at gennemføre din beslutning!
Kærlig hilsen
Ulrik



 
 

NYHEDER
Pilgrimsrejse til Sydfrankrig 12-29. april
Tag med på en pilgrimsrejse i katarernes fodspor. Vi besøger Monségur, Maria Magdelene, Den hellige Gral, Sorte Madonnaer, forhistoriske huler, middelalderbyen Carcasonne, markeder og klippekirker...
Læs mere >
CROWLEY TAROT ABC ER UDKOMMET
Det længe ventede opslagsværk "Crowley Tarot ABC" med baggrundstof og nyfortolkninger af Thoth Tarot er udkommet!
Læs mere >

© 2009 - webdesign contendo